M.S. Gulve Aps
LUDBEHANDLING
En god gulvafslibning gør det nemmere at påføre den endelige finish, hvilket er grunden til, at gulvafslibningen er vigtig hvis du vil opnå et smukt og holdbart slutresultat.
- Vi tilbyder 24 timers gulvservice
- Pålidelig og pligtopfyldende
- Uovertruffen personlig service
Vi kontakter dig
- Kontakt Gulvafslibning Center for tilbud. Vi tilbyder og udfører professionel behandling af dine gulve
M.S. Gulve Aps
Ludbehandling af trægulv
Ludbehandling giver et rigtig pænt gulv til dem, der vil have et gulv, som skal være lysere i overfladen og fremhæver årene i træet – et trægulv, der er mere naturligt i overfladen og samtidig stopper processen der gør træet gulligt (specielt fyrretræ).
Den store trend er en flot hvidpigmentering, der giver gulvet en flot hvid overflade. Denne overflade kan gøres endnu stærkere med en oliering eller en lakering. Ludbehandlede trægulve er sværere at holde rene, end et lakeret og olieret trægulv. Årsagen er, at gulvet er råt træ som er mættet, og træet er derfor mere modtageligt for snavs og væsker.
Så en større vedligeholdelse skal påregnes ved ludbehandlet trægulv. Gulvet får ikke en beskyttelse mod snavs og slid, udelukkende ved ludbehandling. Derfor skal gulvet efterbehandles med sæbe. Evt. kombineret med et hvidt pigment.
Der kan også bruges:
- Olie
- Olie med pigment
- Olie kombineret med polérvoks
Hvad andre siger om vores gulvservice
Gulvene fremstår nu flotte!
Michael og hans folk udførte i sommeren 2014 afslibning af gulve i 6 opgange i ejerforeningen. Arbejdet er efter vores overbevisning udført, seriøst, kvalitet- og prisbevist, og ikke mindst til den aftalte pris – ingen overraskende ekstra regninger. Der var en oprigtig interesse, i at vi fandt frem til den rigtige løsning... Gulvene fremstår nu flotte og har virkeligt været med, til at give opgangene et løft...Jeg vil ikke selv tøve med at benytte MS Gulve igen!
I forbindelse med indflytning i ny lejlighed har MS Gulve slebet og lakeret plankegulvet. Jeg er yderst tilfreds med resultatet og også over at alle aftaler blev holdt undervejs. Michael gjorde sig også umage for at forklare hvad jeg skulle være forsigtig med de første dage efter ibrugtagningen. Jeg vil ikke selv tøve med at benytte MS Gulve igen og giver mine bedste anbefalinger.Vi er super glade!
Vi er super glade for vores gulve, og takker mange gange for god service, uvurderlig vejledning, flot arbejde og ikke mindst en flot pris. Vi er meget taknemmelige.Vi anbefaler varmt Michael til alle!
Vi fik hele vores herskabslejlighed nær Tivoli på 100m2 afslebet, ludbehandlet og hvidpigmenteret med olie som efterbehandling af Gulvafslibningcenter.dk (MS Gulve). Vi følte os godt behandlet, lyttet til og fik en bedre service end vi forventede. Resultatet af det flotte gulvarbejde nyder vi dagligt i vores fantastiske lejlighed, som ikke havde været det samme uden. Vi anbefaler varmt Michael til alle.M.S. Gulve Aps
Der er to typer lud
Efterhånden som gulvet er vasket nogen gange, bliver det lettere, at vedligeholde og gulvet en bedre beskyttende hinde.
Lud er en blanding af kalk, kaustisk soda og andre kemikalier, som påføres gulvet. Efter et par timer slibes overfladen og støvsuges.
Ludbehandlingen forhindrer at den smukke lyse overflade i træet gulnes (bliver gul) som følge af lyspåvirkning. Alt efter trætypen vælger man lud.
Lyse gulve kan behandles med nåletræslud. Dvs. fyr, gran, og lyse løvtræssorter som fx. eg, bøg og ask. På eg kan ludbehandlingen dog give skjolder. Nåletræsluden er en kraftig base, der forhindrer den syreholdige harpiks i nåletræet, i at blive mørkere med tiden, når det udsættes for sollys. Syren neutraliseres altså.
Mørke gulve kan behandles med hårdttræslud. Dvs. fx lærk, men også de såkaldte ædle træsorter som teak, merbau mahogni m.m.
Hårdttræslud er derimod en syre, som forhindrer garvesyren i træet, i at blive mørkere, når det udsættes for sollys. Altså også en neutralisering.
Til “Pitch-Pine” (nåletræ) bruger man dog hårdttræslud, da en nåletræslud vil misfarve gulvet med en grøn tone. Endvidere vil egetræ få nåletræslud blive sort, så det er nødvendigt, at spørge fagmanden til råds. Det er en smagssag hvilken behandling man ønsker efter en ludbehandling. En mørk lød, som giver dybde eller en hvidpigmentering, som lyser op.
M.S. Gulve Aps
Vedligeholdelse & rengøring af ludbehandlet gulv
Vedligeholdelse af ludbehandlede gulve foregår ved jævnlig vask med sæbespåner opløst i vand. Vasken tilfører gulvet ny sæbe som ligger en beskyttende hinde mod snavs, samtidig med at den gamle sæbe fjernes. Der findes specielle ludsæber til vedligeholdelse af forskellige gulve. Find den type som passer til dit gulv. Det er vigtigt, at bruger den rette sæbe. Så får man også et fantastisk flot gulv.
- Gulve med lud og efterfølgende oliebehandling skal have olie ca. 3-6 gange om året. Du kan finde oliepleje produkterne hos din lokale farvehandler eller i et byggemarked.
- Brug aldrig sulfo, ammoniakbaseret rengøringsmiddel eller brun sæbe til rengøring. Det vil opløse sæben, og brun sæbe giver en brun misfarvning.
- Det skal bemærkes, at nogen påpeger at de hvidolierede gulve kan være vanskeligere at vedligeholde.
- Et nyt ludbehandlet gulv skal helst vaskes 4-5 gange med en sæbeopløsning for at mætte gulvet. Efterfølgende er jævnlig vask med sæbeopløsning med til at holde gulvet pænt og mættet. Sæbebehandlede gulve bør støvsuges ofte, således at snavs og lign. ikke trædes ned i gulvet og laver dybe ridser.
- Anvend så lidt vand som muligt på gulvet. Mindre ridser eller trykmærker kan hovedsagelig fjernes, ved at lægge en våd klud på.
- For at beskytte/holde dit gulv pænt længe, anbefales det at alle genstande der står på gulvet, såsom borde, stole, affaldsbeholdere og lignende, forsynes med filtdupper for at undgå ridser og mærker.
- Vi anbefaler at du venter ca. 1-2 uger med at lægge løse tæpper på gulvet pga. lyspåvirkning og afhærdning.
M.S. Gulve Aps
Alle trægulve kan ludbehandles (næsten)
Vi anbefaler Trip-Traps produkter, som ikke indeholder ret meget vand. For meget vand på gulvet kan få gulvet, til at arbejde for meget.
Parketgulve er det kun muligt at ludbehandle massiv parket. Lamelparket kan ikke ludbehandles, da vandet i luden vil trænge ned under træet og gå i forbindelse med krydsfineren.
Luden danner ingen hård overflade på gulvet som ved lakering. Det er en fordel da små ridser og skrammer, ikke vil være synlige efter vask af gulvet. Træet rejser sig simpelthen igen efter vask. Større skrammer kan ‘repareres’ lokalt ved afslibning og genbehandling med lud. Husk, at slibe i træets længderetning, og brug aldrig ståluld, til at afslibe med da gulvet tager farve af stålet.
Efterfølgende sæbe- eller oliebehandling bliver bedre, da ludbehandlingen åbner træet porer og gør dermed træet mere modtagelig for sæben eller olien.
Hvis gulvet har mange skader og ormehuller, vil en oliebehandling fremhæve skaderne. Så er det mere hensigtsmæssigt med en sæbebehandling.
Hvidpigmenteret ludbehandling kan endvidere efter en tid, efterlade et spor der hvor man går meget.
Ludbehandling anbefales ikke til køkkener, da det ikke altid er muligt at fjerne spildt fedt, frugtsaft m.m. der kan efterlade pletter på gulvet.
- Først skal trægulvet afslibes og rengøres.
- Efter gulvafslibning og rengøring af trægulvet, påføres hvidpigmenteringen med en bred pensel, for at få det bedste resultat og en pænere overflade.
- For at undgå at se penselstrøgende påføres gulvbehandlingen ikke på tværs, men på langs af trægulvets årer, uanset om det er plankegulv, bøgetræsgulv eller fyrretræsgulv.
- Efter trægulvet har tørret, er trægulvet nu klar til brug, eller til efterfølgende overfladebehandling. Tørretid 2 – 4 timer.
- Efter en ludbehandling, efterbehandles gulvet med voks, for at gulvet ikke skal være helt ubeskyttet, med mindre det skal oliebehandles.