M.S. Gulve Aps

VORES BLOG

M.S. Gulve Aps

Får du håndværkerfradrag på gulvafslibning?

Du drømmer om en fornyelse i din bolig og har derfor planlagt en gulvafslibning af dine trægulve. Du forestiller dig, at du på den måde kan skabe et helt nyt udtryk i dine stuer, men spørgsmålet er, om du også kan få håndværkerfradrag for gulvafslibning?

I Danmark kan vi få håndværkerfradrag – eller servicefradrag som det også kaldes – for mange ting udført i eller på dit hjem. Det er en permanent ordning, der på mange måder gør det mere attraktivt at få et stykke arbejde udført i hjemmet, og som betyder, at det er lettere at få råd til professionel hjælp.

Det er en god ordning, som gør det muligt at få fradrag på op til mange tusinde kroner på specifikke service- og håndværkerydelser i dit hjem eller din fritidsbolig.

Reglerne for, hvad du kan få fradrag for, ændrer sig løbende. Du har i en del år kunne få fradrag på gulvafslibning, malerarbejde, isoleringsarbejde og andre lignende ydelser, men det du kunne trække fra sidste år, er ikke nødvendigvis det samme i år. Her er det en rigtig god idé at følge med på SKATs hjemmeside.

Gør det for din egen skyld

Selvom du går og drømmer om de smukke gulve, du kan få ved en gulvafslibning, skal du ikke også drømme om at trække arbejdslønnen fra. Du skal få lavet gulvene for din egen og din boligs skyld, for du kan ikke længere få håndværkerfradrag for gulvafslibning.

Når du hyrer en professionel til at ordne dine gulve, er det altså ikke længere muligt at trække arbejdet fra i skat. Det er naturligvis ærgerligt, især fordi det tidligere har været en mulighed. Men det ændrer ikke ved, at det kan være en rigtig givtigt for dig og dit hjem at ordne gulvene alligevel.

Et trægulv, som netop har fået en gulvafslibning, vil altid være pengene værd. Det nye flotte udtryk højner værdien af din bolig, og det gør dig gladere for at bo i hjemmet, især hvis det har været tiltrængt længe.

Når arbejdet er udført, vil du opleve din bolig fra en ny side, og vælger du en gulvafslibning hos os, kan du være sikker på at få en skarp og god pris. Vi skræddersyer tilbuddet til dit behov, så du kan få ønsket om et nyt gulv opfyldt.