M.S. Gulve Aps

VORES BLOG

M.S. Gulve Aps

Nyt gulv? Her er 3 fordele ved et olieret gulv

Skal du have nyt trægulv, eller skal du have gjort noget ved det gamle, så er det nu, du skal overveje, hvilken overflade gulvet skal have. Skal det være autentisk og flot, bør du overveje at give gulvet olie.

Er dit trægulv slidt af mange års brug, og drømmer du om et nyt, flot udtryk i din bolig, så er det måske på tide at gøre noget ved det. Har du et trægulv, der kan slibes ned og omdannes til et næsten nyt gulv, er det både billigere og mere bæredygtigt end at få lagt et nyt – og udtrykket kan blive mindst lige så godt.

Et oliebehandlet gulv har flere fordele, men det er samtidig kendt for at være lidt sværere at holde end et lakeret gulv. Skønheden i et gulv med olie er det dog hele værd, og faktisk er der indtil flere fordele ved at vælge denne løsning – se selv her.

En naturlig løsning i indretningen

Vælger du at bo med et trægulv, der er behandlet med olie, så vælger du en smuk og autentisk løsning, der bringer alt det naturlige frem i træets udseende, og det er tiltalende i næsten enhver indretning. Du får et gulv, der stadig kan ånde, og du skal ikke være nervøs for skadelige kemikalier.

Husk dog på, at olien på træet er det, der skal beskytte plankerne mod snavs, skidt og væske. Olien trænger ned i træet og mætter det, og derfor er det vigtigt, at du over årene sørger for, at gulvet er altid mæt af olie. Giver du olie to til tre gange om året, er du godt dækket ind, og det vil være nemmere at holde pænt.

Plejeprodukter til dit gulv

En af de gode ting ved et olieret trægulv er, at der findes et væld af rigtig gode rengøringsmidler på markedet, som er udviklet præcis til dit gulv. Bruger du et almindeligt universalrengøringsmiddel, risikerer du at fjerne den olie, der er på gulvet for at beskytte det. Følg i stedet vores vejledning til rengøring af olierede gulve, så det kan holde sig flot i mange år.

Er du ude for, at der i et område er mere slitage på gulvet end andre steder, kan du pletbehandle gulvet med en let slibning og ny olie, uden at du behøver at gøre det på hele fladen. Og hvis du du nænsom med rengøringen og følger førnævnte forskrifter, har du et flot gulv i mange år.

Du kan ændre farven undervejs

Vælger du at give gulvet klar olie, får du det mest naturlige udtryk til dit gulv, men får du på et tidspunkt lyst til et gulv, der er mere lyst og hvidt i sit udseende, kan du sagtens få det, uden at du behøver at male det. Det skal bare slibes og behandles på ny med hvid olie; slidstyrken og holdbarheden er præcis den samme.

Drømmer du derimod om at eksperimentere med farverne, findes der olie på markedet, der både kan gøre plankerne mørkere, mere grå, mere blå eller hvad du ellers måtte ønske dig.