M.S. Gulve Aps

VORES BLOG

M.S. Gulve Aps

Skru op for lyset med hvidpigmentering

Med hvidpigmentering kan du få et lysere trægulv, der på én og samme tid maksimerer lyset fra dine vinduer og giver det sidste pift til en enkel og nordisk indretning.

Er du vild med det lyse og nordiske udtryk, de fleste af boligmagasinerne byder på måned efter måned, og vil du gerne have samme lette og luftige effekt i dit eget hjem – ja, så kan du med fordel overveje hvidpigmentering.

Hvidpigmentering fremhæver åretegninger og strukturer, og det kan bruges på både massive planker og parketgulve. Men der er flere forskellige måder at gribe det lyse look an på: Hvid lak, hvid olie eller hvid sæbe.

Hvidpigmentering og hvid lak

Vælger du hvid lak til dit trægulv, får du en glat og lukket overflade, og du kan vælge mellem et mat, halvmat eller blankt look.

Lak er suverænt den mest slidstærke efterbehandlingsteknik, og det er meget rengøringsvenligt. Ulempen ved et lakeret trægulv er, at du ikke kan reparere ridser uden at slibe hele gulvet og lakere på ny.

Hvidpigmentering og hvid olie

Omend en efterbehandling med olie ikke er helt så slidstærk som et lakeret trægulv, får du alligevel et stærkt og robust gulv med hvid olie. Som et ekstra plus er det rengøringsvenligt og desuden muligt at udføre pletreparationer på et olieret gulv, så det kan være lettere at vedligeholde end et lakeret.

Hvidpigmentering og hvid sæbe

Drømmer du om et råt og naturligt udseende til dit trægulv, kan du overveje hvid sæbe. Det passer perfekt til en ældre bolig, hvor arkitekturen skal fastholdes i tidens ånd, men det kræver til gengæld en del vedligeholdelse.

Én gang om måneden skal dit sæbebehandlede trægulv vaskes og mættes med hvid sæbe, og på trods af arbejdet er det ikke så modstandsdygtigt over for skidt og snavs, som du måske kunne ønske dig.

Overvej en ludbehandling

Vil du maksimere den hvide nuance på dit trægulv, kan du – inden du giver det den endelige efterbehandling – ludbehandle brædderne. En ludbehandling lysner træet og sørger for, at det ikke gulner med tiden.

Uanset hvilken løsning du vælger, skal du huske, at hvidpigmentering ikke er gør-det-selv-arbejde. Det kræver et professionelt håndelag at undgå striber og få et jævnt og naturligt look på hele gulvet.