Sådan plejer du bedst dit trægulv

Har du trægulv i dit hjem, får du her en række gode råd omkring pleje af dit gulv, så det kan holde sig flot år efter år.

Et trægulv er noget af det mest naturlige og smukke, du kan bo med i dit hjem. Det skaber varme i din indretning, og det går aldrig af mode. Men det kræver naturligvis pleje og vedligeholdelse, hvis det skal holde sig flot og fint – og alt efter hvilken overfladebehandling dit gulv har, skal det plejes på forskellig vis.

Først og fremmest holdes et trægulv pænest, hvis det jævnligt bliver vasket. På den måde undgår du, at snavs og pletter trænger ned i træet og sætter sig fast. Et velplejet gulv er nemmere at holde flot.

 

Ubehandlede gulve

Har du ubehandlede trægulve, kan du med fordel vaske dem med sæbespåner eller andre specialiserede plejeprodukter. Et råt gulv suger meget snavs til sig, så her er det vigtigt at vaske gulv ofte, så træet holdes mættet.

Er gulvet fedtet at se på, kan det være nødvendigt at vaske det med universalrengøring først, fordi det trækker fedtet af gulvet. Men en sådan vask fjerner også den beskyttende hinde, som sæbespåner normalt giver gulvet, så vask gerne med dem efterfølgende.

 

Lakerede gulve

Et lakeret gulv er nemmere at holde rent, end et råt gulv. Du bør stadig vaske det jævnligt, men du kan nøjes med at gøre det enten med rent varmt vand eller med universalrengøring opløst i vand. Universalrengøring opløser fedt og pletter, så bruger du det, bliver gulvet lettere rent igen. Husk, du skal undgå skuresvampe og kemikalier – det gør intet godt for gulvet.

Husk på, at alt efter hvilken overflade dit gulv har, så findes der produkter lavet specielt til formålet. Har du lyse gulve, har dit gulv måske brug for en ludbehandling nu og da, så det kan bevare sit lyse udtryk. Er gulvet behandlet med olie, vil det være en god idé at efterbehandle gulvet, når der er behov for det. 

Er dine gulve meget medtagede, eller er du i tvivl om, hvorvidt du skal gøre det ene eller det andet ved dem, så kontakt gerne M.S. Gulve for vejledning og eventuelle tilbud på behandlinger af gulvene. Det kan sagtens være, at dit gulv er blevet så slidt, at det har behov for en ny slibning eller for at blive frisket op med lak eller olie.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *