Står du overfor en omfattende renovering af din bolig, hvor både vægge og gulve skal have en tur, kan du gøre det lettere for dig selv ved at gribe rækkefølgen rigtigt an – læs her hvordan.
Når det indvendige af dit hjem eller dit sommerhus trænger til en kærlig opdatering, så bør du ikke bare gribe efter det første det bedste værktøj. Både gulvafslibning og maling kan gøre underværker, men processen skal helst foregå i den rette rækkefølge – alternativt giver du dig selv en del ekstraarbejde.
Så hvad skal du gøre først: Slibe gulvet eller male væggene? Hos M.S. Gulve anbefaler vi altid, at du starter med gulvet, og det er der flere årsager til.
Dæk af, undgå støv og forebyg ridser i malingen
Du tænker måske, at det er en dårlig idé at slibe gulvet først, fordi du risikerer, at der kommer malerpletter på de nyrenoverede brædder. Det er også svært at undgå, hvis du ikke tænker dig om, men gør du derimod dét – ja, så er malerpletter ikke et problem.
Du kan sagtens dække dit nyslebne trægulv af og på den måde undgå, at der kommer pletter på det. Til gengæld er det svært at gøre omvendt – altså dække dine nymalede vægge af, og derfor bliver de meget udsatte, hvis du maler, inden du sliber.
En anden god grund til at vente med at male er, at det støver, når dine gulve slibes. Uanset hvor nye og moderne maskiner, du bruger, vil der komme støv, som kan sætte sig på væggene – og det er spild af tid, at vaske dine nymalede vægge og lofter ned efterfølgende.
Sidst men ikke mindst skal kanterne på dit gulv slibes, og når det sker, risikerer du, at der kommer mindre ridser på panelerne. Disse kan heldigvis dækkes med den maling, du alligevel har tænkt dig at give efterfølgende – medmindre du selvfølgelig allerede har malet, før gulvafslibningen blev påbegyndt.
Det korte af det lange
Kort og godt kan vi sige, at du altid bør slibe dine gulve, inden du maler dine vægge. Er du i tvivl – eller orker du ikke at håndtere arbejdet på egen hånd – kan du med fordel overlade opgaven til professionelle.
Hos M.S. Gulve vil vi hellere end gerne vejlede dig i forbindelse med dine projekter, ligesom vi naturligvis også udfører både gulvafslibning og efterbehandling af trægulve, så dit hjem kan få den kærlige opdatering, det har brug for.